Sådan får du en bådplads
(Opdateret 11. marts 2020)
VENTELISTEN ER PT LUKKET
Reglerne for ventelisten
- Du skal have bopæl i Havnestad, for at kunne komme i betragning til en plads - se dette kort: www.bit.ly/2wK7ilH (du skal altså bo i det gule område)
- Det koster 2000 kroner at komme på ventelisten - og så koster det 500 kroner i fradrag i de 2000 kroner, for hver gang man siger "nej tak" til en tilbudt plads. Med andre ord, så kan man få tilbudt i alt 4 pladser - og så er man ude af listen. Det er selvsagt tilladt at melde sig ind på listen igen med nye 2000 kroner
- Vil du af listen igen fratrækkes 500 kroner i administrationsgebyr - og så får man sit resterende ventelistebeløb retur
- Al kommunikation vedrørende ventelisten foregår via email - og tilbydes man en plads, så får man tre hverdagsdøgn til at tage stilling
- Tidligere havde vi en ventelistemail, men den er nu lukket, da dette ikke fungerede. Bådelauget annoncerer i stedet her på denne side, når ventelisten påny åbnes.
I forbindelse med overdragelse af en bådplads skal der ud over pladsprisen betales følgende:
- Overdragelsesgebyr til administrator på 1000 kr. plus. moms.
- Og så skal der betales kontingent for den resterende periode af året.
Priserne på pladserne er pt. | |
3x8 meter:......................................................... | 61.100 kroner |
3x9 meter:......................................................... | 61.100 kroner |
3x10 meter:........................................................ | 61.100 kroner |
4x10 meter:........................................................ | 76.300 kroner |
4x14 meter:......................................................... | 76.300 kroner |
Kontingent pr. år er pt. | |
3x8 meter:............................................................ | 3.920 kroner |
3x9 meter:............................................................ | 4.200 kroner |
3x10 meter:............................................................ | 4.375 kroner |
4x10 meter:.......................................................... | 4.550 kroner |
4x14 meter:.......................................................... | 5.030 kroner |
Ud over ovenstående skal hver plads afregne for el fra sin egen elmåler.
OBS-OBS:
En bådplads, der hedder 3x8 meter er ikke 3 meter bred.
Man regner fra midten af pælen til midten af pælen.
Derved er en plads, hvor pælene er 24 cm altså kun 2,76 meter bred.
En båd der er 8 meter lang kan heller ikke være der i længden,
da du skal fraregne cirka 9 pct. til nødvendig afstand til broen,
da en båd heller ikke må rage uden for pælene.
Vi forventer på et tidspunkt, at kunne give eksakte mål på de enkelte pladsnumre.